Om Bredgades Lullebier

Thorkil Jalk er initiativtager og ophavsmand til Bredgades Lullebier, som er inspireret af en forestilling Thorkil overværede i “Players’ Theatre” i London, hvor aktører fra Leeds opførte “Good old Days”. Foreningen blev stiftet i 1983 som ”Singers’ Theatre” i Ulfborg Bio. I 1984 ændrede foreningen navn til Bredgades Lullebier.  Den 1. oktober 1989 overtog foreningen biografbygningen på Bredgade i Ulfborg.

Thorkil Jalk har gennem de mange år været foreningens kunstneriske leder, nu assisteret af datteren Ida Maria Jalk.

Foreningens formål er at samle sang- og musikglade amatører til sang og musikarrangementer i den gamle biograf i Ulfborg, Biokuben. 2 – 3 gange om året præsenterer shows med musik, sang og underholdning i Biokuben. Herudover leveres shows og underholdning til eksterne engagementer, firmafester, byfester, fødselsdage m.v. Lullebierne har et stort musikalsk repertoire. Alle indtægter tilfalder foreningen og anvendes til foreningens aktiviteter herunder drift og vedligeholdelse af Biokuben, køb af instrumenter, udstyr m.v.

Foreningen har ca. 115 medlemmer, hvoraf omkring 25 er aktive og deltager i shows og eksterne engagementer.

Thorkil Jalk træffes på mobil 61543526, eller på mail: tjalk@email.dk

Foreningen administreres af en generalforsamlingsvalgt bestyrelse på fem medlemmer. Bestyrelsen består af: Susanne Jensen – formand (Vemb), Carsten Meller – kasserer (Hee), Anja Olsen – næstformand (Torsted), Jakob Jalk – koordinator (Nr. Nissum) og Tina Graversen – sekretær (Tim).

Formanden træffes på telefon 51708317, mail: formand@lullebier.dk

Forespørgsler på engagementer: klik her